Vi bor langt ude på landet med 5km til nærmeste købmand. Lindet statskov ligger til den ene side og Spandet Mose til anden.
Åses bedsteforældre købte ejendommen i 1919 og dyrkede hede op. I 1952 overtog Åses forældre ejendommen og fortsatte med at opdyrke heden.
Nu er der 57 hektar jord til ejendommen. De 48 hektar er agerjord og resten skov og mose.
Vi tog over i 1989 og er dermed tredje generation. Vi har 6 børn.
Fåreavlen begyndte nærmest ved et tilfælde i 1994 ved at vi fik et par flaskelam af en fåreavler, der lejede jord hos os. Vi har en besætning som består af 450 moderfår.
Produktion
Racen er hovedsagelig Lacaune og Dorset. Laucaune er et fransk malkefår, som giver en masse mælk. Det er store og rolig dyr. Dorset er kendt for sin evne til at læmme på alle tider af året.
Kombinationen af disse egenskaber udnytter vi til at få lam 5 gange om året, således at vi kan levere slagtelam hele året. Lammene får en god start med en masse mælk. Dyrene fodres med græs, græs og atter græs. Altid efter ædelyst, sommer og vinter. Om vinteren i ensileret form. Det betyder en langsommere tilvækst på lammene efter fravænning, men kødet bliver smagfuldt og fedtfattigt. Desuden får de korn og rapskager, når der er behov for det.
Lammene slagtes når de vejer 40 - 45 kg. Det giver en slagtevægt på 19 - 22 kg. Køllerne vejer ca. 3kg.
Fårene går ude hele året og vi har mobile huse og gode læhegn, hvor de kan komme i læ, når vejret er dårligt. Slagtelammene kommer på stald i vinterhalvåret.
Hver lammesæson varer 2-3 uger. Vi kommer hos fårene hver 3. time i disse uger. Det kræver meget opsyn, hvis der ikke skal mistes lam.
Ellers bruger vi meget tid på at passe hegnet, så dyrene ikke løber ud af indhegningen.Veje lam, sortere, klippe og flytte får er andre arbejdsopgaver.
Det er Åses fuldtidsarbejds og derudover køber vi os til lidt ekstra hjælp når der er behov for det. Af øvrige hjælpere er der tre hyrdehunde og to æsler. Æslerne passer på at ræven ikke tager de små lam.
Udmærkelser
På denne side vil vi stolt fremvise diverse udmærkelser som vores Lammekød har modtaget
Førsteplads - Suveræn øko-vinder
Ekstrabladets stod bag konkurrencen, hvor man i alt testede seks forskellige lammekøller. De blev købt i forskellige supermarkeder og testet af deres udvalgte dommerpanel. Lammene blev tilberedt på restaurant "Svineriet" i Århus.
Kødet blev krydret med salt, peber og frisk rosmarin og langtidsstegt ved svag varme: 10 min. ved 220 grader og herefter 120 min. ved 140 grader.
Dommerpanelet bestod af:
Iben Jørgensen, Claus Udengaard og Michael Larsen - som alle er kokke på restauranten.
Læs artiklenher og læs hele testenher.
Førsteplads - Smag og Behag
Smag og Behag gennemførte en test af lammekød med 15 deltagende konkurrenter. Dommerpanelet bestod af 22 udvalgte personer. De skulle ud fra udseende, duft, smag, konsistens og en generel beskrivelse, udføre en pointvurdering på hver af de konkurrerende produkter.
Vores lammekød endte på en fornem førsteplads med bl.a. denne udtalelse:
"Lidt mørkere kødtype, flot fedtmarmorering. Mild duft af lam og god smag. Meget mørt og Saftigt."
Her kan du downloade hele testen i pdf format:
Smag og Behag - Test